Ab Uno:  Mellem Verdener.

 

--  En anderledes musik.

 

Gruppen Ab Uno’s medlemmer har i mange år arbejdet med shamanisme, og dette har bl. a. udmøntet sig i det aktuelle arbejde omkring musikstykket Mellem Verdener.

Mellem Verdener er ikke musik i traditionel forstand - det ligger i sin struktur endog meget langt fra de fleste andre musikformer. Der er et stort slægtskab til grønlandsk og sibirisk trommesang.

Det centrale aspekt af Mellem Verdener, er at give lytteren lidt tid til sig selv, tid til at sende hverdagen lidt ud på sidelinien. Det kan vi bruge til at finde os selv og noget af den energi vi har tabt undervejs med dagens mange gøremål.

Musikken begynder med opbygge vores rum, og tager derefter afsæt i de fire elementer: vand, luft, ild og jord.

Programmet varer godt 1 time, herefter vil der være lejlighed til at snakke om opførelsen for de, der måtte ønske det.

 

 

Program:

Opbygning af Arbejdsrummet :
Rasle og vokal til rensning af rummet
brummere og dyrestemmer til at kalde på energien
Lydprøve fra indledningen

Vand:
Regnstokke, vandlyde, udo og klokker

Luft:
Brummere, luftens lyde, syngeskåle

Ild:
Klap, ildens sang, trommer, befrielsens latter

Jord:
Stortromme, rasle og jordens helbredende sang
Lydprøve fra afslutningen

 

Bestilling og Booking